På ekspedition i Bibelen/På ekspedition i Bibelen.zip/Bibelen1.iso/mac/Bibelekspeditionen/DATA/DIRECTOR/Text.cxt/01077_Field_NT07_015.txt

Text File | 2000-06-26 | 6KB | 141 lines

Kristi opstandelse

Kap.15
(1) Br├╕dre, jeg vil g├╕re jer bekendt med det
evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som I
også har taget imod, som I også står i, (2) og
som I også frelses ved, hvis I da holder fast ved
det ord, hvormed jeg forkyndte jer det - ellers
var det til ingen nytte, I kom til tro.
    (3) Jeg overleverede jer nemlig f├╕rst og
fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at
Kristus d├╕de for vore synder efter Skrifterne,
(4) at han blev begravet, at han opstod på den
tredje dag efter Skrifterne, (5) og at han blev
set af Kefas og dernæst af de tolv. (6) Dernæst
blev han set af over fem hundrede brødre på én
gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle
er sovet hen. (7) Dernæst blev han set af Jakob,
siden af alle apostlene. (8) Men sidst af alle
blev han også set af et misfoster som mig; (9)
for jeg er den ringeste af apostlene, ikke værdig
til at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt
Guds kirke. (10) Men af Guds nåde er jeg, hvad
jeg er, og hans nåde imod mig har ikke været
forgæves; jeg har arbejdet mere end nogen af dem,
det vil sige ikke jeg, men Guds nåde, som har
været med mig. (11) Men hvad enten det nu er mig
eller de andre: Sådan prædiker vi, og sådan kom I
til tro.


De d├╕des opstandelse

(12) Men når det prædikes, at Kristus er opstået
fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at
der ikke findes nogen opstandelse fra de d├╕de?
(13) Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra
de døde, er Kristus heller ikke opstået; (14) men
er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom,
og jeres tro er også tom. (15) Vi kommer så også
til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har
vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som
han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke
opstår. (16) For hvis døde ikke opstår, er
Kristus heller ikke opstået; (17) men er Kristus
ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I
stadig i jeres synder, (18) og så er også de, som
er sovet hen i Kristus, gået fortabt. (19) Har vi
alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi
de ynkværdigste af alle mennesker.
    (20) Men nu er Kristus opstået fra de døde
som f├╕rstegr├╕den af dem, der er sovet hen. (21)
Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes
opstandelse kommet ved et menneske. (22) For
ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres
levende med Kristus. (23) Men hver til sin tid:
Kristus som førstegrøden, dernæst, når han
kommer, de, som h├╕rer Kristus til. (24) Derefter
kommer enden, når han har tilintetgjort al magt
og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud
Fader. (25) For Kristus skal være konge, indtil
Gud får lagt alle fjender under hans fødder; (26)
som den sidste fjende tilintetg├╕res d├╕den, (27)
for "alt har han lagt under hans fødder" - og når
det hedder, at alt er underlagt, er det klart, at
undtaget er Gud, der har lagt alt under ham. (28)
Og når så alt er underlagt ham, skal også Sønnen
selv underlægge sig under ham, som har lagt alt
under ham, for at Gud kan være alt i alle.
    (29) Hvad skal det ellers til for, at nogle
lader sig d├╕be for de d├╕de? Hvis d├╕de overhovedet
ikke opstår, hvorfor så lade sig døbe for dem?
(30) Og hvorfor udsætter vi os for fare hvert
øjeblik? (31) Ja, brødre, så sandt I er min
stolthed i Kristus Jesus, vor Herre: Hver dag d├╕r
jeg. (32) Og hvis det kun var med et menneskeligt
håb, jeg kæmpede med vilde dyr i Efesos, hvad
gavnede det mig så? Hvis døde ikke opstår, så lad
os æde og drikke, for i morgen skal vi dø! (33)
Far ikke vild! Slet omgang fordærver gode sæder.
(34) Bliv for alvor ædru, og synd ikke! Der er
folk, som ikke vil vide noget om Gud. Jeg siger
dette til skam for jer.
    (35) Men nogen vil spørge: Hvordan opstår de
døde, og hvad slags legeme får de? (36) Tåbe!
Det, du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør.
(37) Og det, du sår, er ikke den plante, der
kommer op, men et n├╕gent korn, enten af hvede
eller af en anden slags. (38) Men Gud giver det
den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin
skikkelse. (39) Ikke alt k├╕d er ens, men det er
forskelligt for mennesker, kvæg, fugle og fisk.
(40) Der findes både himmelske legemer og
jordiske legemer; men de himmelske har én slags
glans, de jordiske en anden. (41) Solen og månen
og stjernerne har hver sin glans, og stjerne
adskiller sig fra stjerne i glans.
    (42) Således er det også med de dødes
opstandelse. Hvad der bliver sået i
forgængelighed, opstår i uforgængelighed. (43)
Hvad der bliver sået i vanære, opstår i
herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår
i kraft. (44) Der bliver sået et sjæleligt
legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der
findes et sjæleligt legeme, findes der også et
åndeligt legeme. (45) Således står der også
skrevet: "Det f├╕rste menneske, Adam, blev en
levende sjæl," den sidste Adam blev en ånd, der
gør levende. (46) Men det åndelige legeme er ikke
det første, det er det sjælelige, dernæst kommer
det åndelige. (47) Det første menneske var af
jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen.
(48) Som det jordiske menneske var, sådan er også
de jordiske, og som det himmelske menneske er,
sådan skal også de himmelske blive. (49) Og
ligesom vi har båret det jordiske menneskes
billede, skal vi også bære det himmelske
menneskes billede.
    (50) Men det siger jeg jer, br├╕dre: K├╕d og
blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige
arver ikke det uforgængelige. (51) Se, jeg siger
jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen,
men vi skal alle forvandles, (52) i ét nu, på et
├╕jeblik, ved den sidste basun; for basunen skal
lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og
vi skal forvandles. (53) For dette forgængelige
skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige
skal iklædes udødelighed. (54) Og når dette
forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og
dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det
ord, der er skrevet, være opfyldt:
    D├╕den er opslugt og besejret.
    (55) D├╕d, hvor er din sejr?
    D├╕d, hvor er din brod?
(56) D├╕dens brod er synden, og syndens kraft er
loven. (57) Men Gud ske tak, som giver os sejren
ved vor Herre Jesus Kristus!
    (58) Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt
fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren.
I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren.